{"id":201,"date":"2016-07-18T11:25:24","date_gmt":"2016-07-18T11:25:24","guid":{"rendered":"https:\/\/www.havensvenner.dk\/?page_id=201"},"modified":"2016-07-18T11:36:53","modified_gmt":"2016-07-18T11:36:53","slug":"notat-om-leda-med-svanen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.havensvenner.dk\/?page_id=201","title":{"rendered":"Notat om Leda med svanen"},"content":{"rendered":"
\"G.N.Brandt<\/a>
G.N.Brandt med den rygvendte Leda<\/figcaption><\/figure>\n

Billede fra glasnegativer i Brandts Arkiv, Gentofte Bibliotek, hvor G. N. Brandt (1878 \u2013 1945) er fotograferet bag Leda med svanen og med Ledas sensuelle rygmuskulatur vendt mod kameraet. Foto: G. N. Brandt 1920. H\u00e6kken bag ved Brandt er Thuja som flere steder p\u00e5 kirkeg\u00e5rden og planterne mellem Brandt og skulpturen er S\u00f8lvlys (Cimicifuga racemosa) med forvredne blomsterstande. Brandts Have har adressen \u00d8rnekulsvej 3.<\/p>\n

\u00d8rnekulsvej<\/p>\n

Vejen har navn efter \u00d8rnekulsegen der en gang stod i en mose i n\u00e6rheden. \u00d8rnekulsvej blev anlagt i 1919. Ejendommen nr. 34 blev fra 1920 til nr. 14. Dette kan ses ud fra matrikelnummeret. Ejendommen ejes af Konsul C. F. Hansen. I 1919 bor en lektor Otto Madsen der og i 1920-21 familien Lange. I mandtalslisten 1919 st\u00e5r billedhugger Kai Nielsen som ejer af ejendommen \u00d8rnekulsvej 34, men det er streget over, og ovenover er skrevet C. F. Hansen. Kai Nielsen har formodentlig boet til leje i ejendommen.<\/p>\n

Arkitekten Ivar Bentsen (1876 \u2013 1943) tegnede i 1916 en villa med atelier til Kai Nielsen med adressen \u00d8rnekulsvej 14\/ Krathusvej 2 (den ligger jo p\u00e5 hj\u00f8rnet) \u2013 Det antages, at Kai Nielsen var flyttet ind i 1918 da han huggede skulpturen Leda med svanen. Brandt m\u00e5 have tegnet haven dertil med en indk\u00f8rsel fra \u00d8rnekulsvej i muren, flankeret af to indgangstr\u00e6er. Tr\u00e6erne er v\u00e6k med indgangsl\u00e5gen er der endnu.<\/p>\n

Kai Nielsen er f\u00f8dt i Svendborg den 26. november 1882 og var s\u00f8n af urmager Christian Nielsen og hans kone Anna Maria. Hans bror var arkitekten Viggo Berner Nielsen. Han kom i malerl\u00e6rer i Svendborg og kom 1901 til K\u00f8benhavn og blev optaget p\u00e5 Kunstakademiet hvor han afsluttede sin uddannelse i 1912. Kai Nielsen begyndte som maler, men blev snart grebet af billedhuggerkunsten. Det mest karakteristiske ved Nielsens skulptur er de mange afrundede former. Der er ingen skarpe linjer eller skarpe kontraster eller uharmoniske mellemrum. Han var optaget af begrebet rundskulptur, som er en skulptur som skal kunne ses fra alle sider. Is\u00e6r kan man beskrive hans v\u00e6rker som en hyldest til fokuseringen, hengivelsen til en ganske bestemt opgave eller handling. Figurerne er jordbundne, enkle og rolige. Der er ikke noget der stritter ud. Nogle er endda groteske statuetter, skaml\u00f8se og blottet for skyld, men dog uden at virke vulg\u00e6re. Tilsvarende sanselig er han i kvindefigurerne. Leda med svanen og ikke mindst Leda uden svanen, som i lighed med med Ymer-figuren i Faaborg klart vedst\u00e5r k\u00f8nnet. N\u00e5r kroppens naturlige stilling \u00e5bner op for det, skjuler han ikke kroppens \u00e5bninger.<\/p>\n

Leda med svanen m\u00e5 v\u00e6re hugget i atelieret p\u00e5 \u00d8rnekulsvej 14 i 1918.<\/p>\n

Motivet med Leda med svanen har, gennem hele kunsthistorien siden antikken, inspireret malere og billedhuggere. Emnet stammer fra den periode i den gr\u00e6ske mytologi, hvor Zeus i skikkelse af en svane modtages af Leda som hendes elsker. Parret er skildret midt i k\u00e6rlighedsakten, Ledas h\u00e5nd over panden, understreger hendes henf\u00f8rthed. Skulpturen betragtes som et af Kai Nielsens mest vellykkede v\u00e6rker.<\/p>\n

Kai Nielsen var ogs\u00e5 ven med billedhugger Gerhard Henning (1880-1967), som fik betydning for Hennings arbejde med skulpturer. De to studerede den moderne franske skulptur p\u00e5 Ny Carlsberg Glyptotek. Hennings omdrejningspunkt var den n\u00f8gne kvindefigur, og hans skulpturer er ikke ulig Kai Nielsens. Henning kom fra Sverige, men boede fra 1934 til sin d\u00f8d p\u00e5 Lundegaardsvej 19 i Hellerup. Han boede til leje i huset med en kontrakt der indeholdt hans kone Gerda, der d\u00f8de forholdsvis ung. Senere giftede han sig med sin husbestyrerinde Frk. Lykke, der boede der efter Gerhard Hennings d\u00f8d i 1967. Anl\u00e6gsgartner Aage M. Pedersen passede hans have, hvori der stod en skulptur med efter sigende hans kone Gerda som model.<\/p>\n

I april 1950 skriver Aksel Andersen i et notat: \u201dKai Nielsens skulptur i sandsten \u201dLeda med svanen\u201d som siden 1931 har st\u00e5et her i haven \u00d8rnekulsvej 3 har f\u00f8lgende historie: Skulpturen er antageligt udf\u00f8rt til Statens Museeum for Kunst, men blev inden afleveringen st\u00e6rkt beskadiget idet den ene arm br\u00e6kkede 3 steder og hovedet br\u00e6kkede ved halsen. Kai Nielsen udf\u00f8rte udf\u00f8rte derefter et nyt eksemplar til museet og det beskadigede eksemplar blev repareret og opstillet i G N Brandts have. Kunstneren \u00f8nskede ikke skulpturen solgt eller opstillet offentligt da han ikke efter de fremkomne beskadigelser mente, at arbejdet var tilstr\u00e6kkeligt godt til at regnes blandt hans frembringelser. Direkt\u00f8ren for Statens Museum Leo Swane har besigtiget skulpturen p\u00e5 stedet og fundet den vel anbragt og udtalte, at han fandt det \u00f8nskeligt at skulpturen forblev p\u00e5 stedet. Museet har ikke noget \u00f8nske om at erhverve skulpturen. Da Kai Nielsens arvingers ejendomsret til skulpturen er ubestridelig \u2013 mere tvivlsomt er det om de har ret til at flytte og borts\u00e6lge skulpturen under hensyn til kunstnerens \u00f8nske vedr\u00f8rende dette s\u00e6rlige arbejde. Men da der ikke foreligger noget skriftligt i sagen, skal det herfra foresl\u00e5s, at sagen forel\u00e6gges Kunstudvalget til overvejelse, idet det m\u00e5 anses for \u00f8nskeligt at kommunen sikrer sig ret til skulpturen. Plan og billede vedl\u00e6gges.\u201d<\/p>\n

I et referat fra komiteen for kunstnerisk udsmykning af Gentofte Kommune onsdag den 24. januar 1951 p\u00e5 Gentofte R\u00e5dhus, hvori stadsgartneren deltog, st\u00e5r p\u00e5 side 2:<\/p>\n

Notat om Leda med svanen i Brandts Have
\n17. juli 2016G.N.Brandts Have Rediger
\nG.N.Brandt med den rygvendte Leda
\nG.N.Brandt med den rygvendte Leda
\nBillede fra glasnegativer i Brandts Arkiv, Gentofte Bibliotek, hvor G. N. Brandt (1878 \u2013 1945) er fotograferet bag Leda med svanen og med Ledas sensuelle rygmuskulatur vendt mod kameraet. Foto: G. N. Brandt 1920. H\u00e6kken bag ved Brandt er Thuja som flere steder p\u00e5 kirkeg\u00e5rden og planterne mellem Brandt og skulpturen er S\u00f8lvlys (Cimicifuga racemosa) med forvredne blomsterstande. Brandts Have har adressen \u00d8rnekulsvej 3.<\/p>\n

\u00d8rnekulsvej<\/p>\n

Vejen har navn efter \u00d8rnekulsegen der en gang stod i en mose i n\u00e6rheden. \u00d8rnekulsvej blev anlagt i 1919. Ejendommen nr. 34 blev fra 1920 til nr. 14. Dette kan ses ud fra matrikelnummeret. Ejendommen ejes af Konsul C. F. Hansen. I 1919 bor en lektor Otto Madsen der og i 1920-21 familien Lange. I mandtalslisten 1919 st\u00e5r billedhugger Kai Nielsen som ejer af ejendommen \u00d8rnekulsvej 34, men det er streget over, og ovenover er skrevet C. F. Hansen. Kai Nielsen har formodentlig boet til leje i ejendommen.<\/p>\n

Arkitekten Ivar Bentsen (1876 \u2013 1943) tegnede i 1916 en villa med atelier til Kai Nielsen med adressen \u00d8rnekulsvej 14\/ Krathusvej 2 (den ligger jo p\u00e5 hj\u00f8rnet) \u2013 Det antages, at Kai Nielsen var flyttet ind i 1918 da han huggede skulpturen Leda med svanen. Brandt m\u00e5 have tegnet haven dertil med en indk\u00f8rsel fra \u00d8rnekulsvej i muren, flankeret af to indgangstr\u00e6er. Tr\u00e6erne er v\u00e6k med indgangsl\u00e5gen er der endnu.<\/p>\n

Kai Nielsen er f\u00f8dt i Svendborg den 26. november 1882 og var s\u00f8n af urmager Christian Nielsen og hans kone Anna Maria. Hans bror var arkitekten Viggo Berner Nielsen. Han kom i malerl\u00e6rer i Svendborg og kom 1901 til K\u00f8benhavn og blev optaget p\u00e5 Kunstakademiet hvor han afsluttede sin uddannelse i 1912. Kai Nielsen begyndte som maler, men blev snart grebet af billedhuggerkunsten. Det mest karakteristiske ved Nielsens skulptur er de mange afrundede former. Der er ingen skarpe linjer eller skarpe kontraster eller uharmoniske mellemrum. Han var optaget af begrebet rundskulptur, som er en skulptur som skal kunne ses fra alle sider. Is\u00e6r kan man beskrive hans v\u00e6rker som en hyldest til fokuseringen, hengivelsen til en ganske bestemt opgave eller handling. Figurerne er jordbundne, enkle og rolige. Der er ikke noget der stritter ud. Nogle er endda groteske statuetter, skaml\u00f8se og blottet for skyld, men dog uden at virke vulg\u00e6re. Tilsvarende sanselig er han i kvindefigurerne. Leda med svanen og ikke mindst Leda uden svanen, som i lighed med med Ymer-figuren i Faaborg klart vedst\u00e5r k\u00f8nnet. N\u00e5r kroppens naturlige stilling \u00e5bner op for det, skjuler han ikke kroppens \u00e5bninger.<\/p>\n

Leda med svanen m\u00e5 v\u00e6re hugget i atelieret p\u00e5 \u00d8rnekulsvej 14 i 1918.<\/p>\n

Motivet med Leda med svanen har, gennem hele kunsthistorien siden antikken, inspireret malere og billedhuggere. Emnet stammer fra den periode i den gr\u00e6ske mytologi, hvor Zeus i skikkelse af en svane modtages af Leda som hendes elsker. Parret er skildret midt i k\u00e6rlighedsakten, Ledas h\u00e5nd over panden, understreger hendes henf\u00f8rthed. Skulpturen betragtes som et af Kai Nielsens mest vellykkede v\u00e6rker.<\/p>\n

Kai Nielsen var ogs\u00e5 ven med billedhugger Gerhard Henning (1880-1967), som fik betydning for Hennings arbejde med skulpturer. De to studerede den moderne franske skulptur p\u00e5 Ny Carlsberg Glyptotek. Hennings omdrejningspunkt var den n\u00f8gne kvindefigur, og hans skulpturer er ikke ulig Kai Nielsens. Henning kom fra Sverige, men boede fra 1934 til sin d\u00f8d p\u00e5 Lundegaardsvej 19 i Hellerup. Han boede til leje i huset med en kontrakt der indeholdt hans kone Gerda, der d\u00f8de forholdsvis ung. Senere giftede han sig med sin husbestyrerinde Frk. Lykke, der boede der efter Gerhard Hennings d\u00f8d i 1967. Anl\u00e6gsgartner Aage M. Pedersen passede hans have, hvori der stod en skulptur med efter sigende hans kone Gerda som model.<\/p>\n

I april 1950 skriver Aksel Andersen i et notat: \u201dKai Nielsens skulptur i sandsten \u201dLeda med svanen\u201d som siden 1931 har st\u00e5et her i haven \u00d8rnekulsvej 3 har f\u00f8lgende historie: Skulpturen er antageligt udf\u00f8rt til Statens Museeum for Kunst, men blev inden afleveringen st\u00e6rkt beskadiget idet den ene arm br\u00e6kkede 3 steder og hovedet br\u00e6kkede ved halsen. Kai Nielsen udf\u00f8rte udf\u00f8rte derefter et nyt eksemplar til museet og det beskadigede eksemplar blev repareret og opstillet i G N Brandts have. Kunstneren \u00f8nskede ikke skulpturen solgt eller opstillet offentligt da han ikke efter de fremkomne beskadigelser mente, at arbejdet var tilstr\u00e6kkeligt godt til at regnes blandt hans frembringelser. Direkt\u00f8ren for Statens Museum Leo Swane har besigtiget skulpturen p\u00e5 stedet og fundet den vel anbragt og udtalte, at han fandt det \u00f8nskeligt at skulpturen forblev p\u00e5 stedet. Museet har ikke noget \u00f8nske om at erhverve skulpturen. Da Kai Nielsens arvingers ejendomsret til skulpturen er ubestridelig \u2013 mere tvivlsomt er det om de har ret til at flytte og borts\u00e6lge skulpturen under hensyn til kunstnerens \u00f8nske vedr\u00f8rende dette s\u00e6rlige arbejde. Men da der ikke foreligger noget skriftligt i sagen, skal det herfra foresl\u00e5s, at sagen forel\u00e6gges Kunstudvalget til overvejelse, idet det m\u00e5 anses for \u00f8nskeligt at kommunen sikrer sig ret til skulpturen. Plan og billede vedl\u00e6gges.\u201d<\/p>\n

I et referat fra komiteen for kunstnerisk udsmykning af Gentofte Kommune onsdag den 24. januar 1951 p\u00e5 Gentofte R\u00e5dhus, hvori stadsgartneren deltog, st\u00e5r p\u00e5 side 2:<\/p>\n

\u201dOverretssagf\u00f8rer Erhard Flensborg foresp\u00f8rgsel i skrivelse af 11. 4. 50 for billedhuggeren Kai Nielsens arvinger, om Gentofte Kommune er interesseret i at k\u00f8be Kai Nielsens \u201dLeda med Svanen\u201d, som st\u00e5r i haven til kommunens ejendom \u00d8rnekulsvej nr. 3 (TF 1614-50).<\/p>\n

Stadsgartneren bemyndigedes til underh\u00e5nden at forhandle med overretssagf\u00f8reren om sagen. \u2013 I \u00f8vrigt vedtoges det ved lejlighed at besigtige statuen p\u00e5 stedet.\u201d<\/p>\n

De n\u00e6rmere omst\u00e6ndigheder om aftalen og flytningen af den beskadigede skulptur (1919 eller 1931) foreligger der ikke noget om, men Brandt havde formodentlig fremstillet en haveplan til haven hvori Kai Nielsen boede.<\/p>\n

Overretssagf\u00f8rer forlanger formodentlig 4000 kr. for skulpturen, men Aksel Andersen skriver p\u00e5 omslaget til sagen, at han vil fors\u00f8ge at reducere prisen til 2000-3000 kr.<\/p>\n

Aksel Andersen h\u00e6vder, at skulpturen er opstillet i 1931 \u2013 1932<\/p>\n

Originalskulpturen blev (ogs\u00e5) restaureret i 1968 og genopstillet i forhaven 1969 (se plan). Skulpturen er hugget i en lys gullig sandsten.<\/p>\n

Leda med svanen er s\u00e5ledes et bestillingsarbejde udf\u00f8rt p\u00e5 atelieet p\u00e5 \u00d8rnekulsvej 14, hvor det ogs\u00e5 antages at den oprindelige skulptur er repareret. Billedet hvor Brandt st\u00e5r ved Thujah\u00e6kken foran skulpturen angives at v\u00e6re fra 1920. Den er anbragt p\u00e5 4 fortovsfliser som de \u00f8vrige fliser i gr\u00f8ftehaven.<\/p>\n

Kai Nielsen boede ved sin d\u00f8d den 2. november 1924 p\u00e5 Frederiksberg.<\/p>\n

Arkitekt Jesper Sandfeld har ingen tvivl om, at der var n\u00e6re kontakter mellem Kai Nielsen, Ivar Bentsen, Thorvald Bindesb\u00f8ll (1846 \u2013 1908) og G N Brandt (1878 \u2013 1945). De var alle 4 kulturb\u00e6rende personer i deres tid. Kai Nielsen udformede bla. Bl\u00e5g\u00e5rds Plads sammen med Ivar Bentsen. Ivar Bentsen var en af foregangsm\u00e6ndene i \u201dBedre Byggeskik\u201d bl.a. med Bakkehusene \u2013 r\u00e6kkehusbebyggelse.<\/p>\n

Skulpturen er if\u00f8lge det st\u00f8bte skilt erhvervet af Gentofte Kommune i 1945, hvilket kunne h\u00e6nge sammen med G. N. Brandts d\u00f8d den 30. april 1945. Aksel Andersen har p\u00e5 denne m\u00e5de \u00f8nsket at knytte skulpturen til Brandts v\u00e6rk. Brandts solgte hans ejendom til Gentofte Kommune i 1936. En testamentation af haven til kommunen, som ejede arealet i forvejen, kunne danne grundlag for Peter Olesens udsagn i bogen K\u00f8benhavn i haver og parker, 1993. Tanken blev st\u00f8ttet af Aksel Andersen der s\u00e5 meget op til Brandt.<\/p>\n

I 1973 arbejdede arkitekt Jesper Sandfeld hos arkitekt Mogens Black Petersen, som havde sin bolig og tegnestue p\u00e5 adressen p\u00e5 \u00d8rnekulsvej 14. \u201dHer sad vi i Kai Nielsens gamle atelier og arbejdede med bl.a. et stort projekt til \u201dRadiometer\u201d p\u00e5 Frederikssundsvej i K\u00f8benhavn. Vi havde frokoststue p\u00e5 \u201dbalkonen\u201d (som MBP havde etableret) og en stor gipskopi af den ber\u00f8mte buste forestillende Thorvald Bindesb\u00f8ll med \u201dtyrenakken\u201d, skuede ned over os n\u00e5r vi arbejdede\u201d.<\/p>\n

Den 8. september 1951 skriver Gentofte Kommune ved borgmester Aage E. J\u00f8rgensen til overretssagf\u00f8rer E. Flensborg, at man accepterer tilbudet om at k\u00f8be skulpturen \u201dLeda med svanen\u201d for 3000,- kr.<\/p>\n

Kunstbibliotekar Else Cajus Pedersen oplyste i en mail til Lene \u00d8rduk Hoffmann den 26. juni 2009, at skulpturen restaureredes i 1968 p\u00e5 billedhuggerskolen under ledelse af billedhugger \u00c5ge Petersen og genopstilledes i Brandts Have i gr\u00e6sset i forhaven i 1969, efter huset var revet ned i 1967. Her stod skulpturen i et pr\u00e6cist rum omgivet af taksh\u00e6k, avnb\u00f8gh\u00e6k og thujah\u00e6k i et pr\u00e6cist rum. Forsiden vendte ud mod beskueren, hvilket blev p\u00e5talt overfor tidligere stadsgartner Kai F\u00fcrst af professor J\u00f8rn Palle Schmidt. En 20 cm h\u00f8j granitsokkel underst\u00f8ttede skulpturen og et st\u00f8bt skilt blev anbragt p\u00e5 forsiden af soklen med p\u00e5skriften: \u201dSKULPTUREN LEDA MED SVANEN ER UDF\u00d8RT I SANDSTEN AF BILLEDHUGGER KAI NIELSEN I 1918. DEN ER ERHVERVET AF GENTOFTE KOMMUNE I 1945 OG OPSTILLET I 1969\u201d. Skulpturen led overlast i 1968, hvilket kunne h\u00e6nge sammen med at haven, efter huset blev revet ned, blev udlagt til offentligt tilg\u00e6ngeligt parkomr\u00e5de.<\/p>\n

Skulpturen har v\u00e6ret overd\u00e6kket med en tr\u00e6kasse if\u00f8lge det oplyste mindst fra 1990 (senere dateret til 1950). Kassen er fabrikeret p\u00e5 et af kommunens v\u00e6rksteder. Kassen bliver opsat inden frosten sidst i oktober og fjernes ved frostfrihed sidst i marts.<\/p>\n

Den stedlige gartner oplyste ved besigtigelsen i 2014, at der i 2009 blev udf\u00f8rt reparationer af overarmen efter h\u00e6rv\u00e6rk.\u201d I 2008 og 2009 mangler venstre overarm p\u00e5 Leda. 13. november er en repareret skulptur opstillet i gr\u00f8ftehaven. Mogens Ellekvist fra Brandts Haves Venner udarbejdede tegning over hvordan de 4 fortovsfliser skulle placeres efter genopretningsplanen som efter revidering godkendtes den 2. februar 2010. Flisel\u00e6gningen (fortovsfliser) og genopstilling af Leda med svanen uden granitsokkel blev udf\u00f8rt af gartnere under ledelse af Helle B\u00f8gh Hansen, Ordrup Kirkeg\u00e5rd.<\/p>\n

Der har gennem tiden v\u00e6ret brud 7 steder p\u00e5 skulpturens \u00f8verste del (hals, venstre skulder, venstre overarm, venstre albueled, venstre h\u00e5ndled, h\u00f8jre h\u00e5nds langfinger og n\u00e6sen). Der er givetvis jernarmering i armene, hvorfor der ikke m\u00e5 tr\u00e6nge vand ind til armeringen. Dette kan medf\u00f8re korrosionsskader.<\/p>\n

Der er gr\u00f8nalger p\u00e5 skulpturen og is\u00e6r sydsiden er konstateret fugtig<\/p>\n

Leda med svanen i Brandts Have<\/p>\n

Brandt anlagde sin egen have omkring tjenesteboligen, opf\u00f8rt af hans far Peter Christoffer Brandt i 1895. Haven er anlagt med den struktur som den ses i dag siden 1914. Efter den mislykkede transport i 1918 blev skulpturen repareret p\u00e5 \u00d8rnekulsvej 14 og derefter anbragt i Brandts private have. Hvorledes Brandt overtaler Kai Nielsen til at overlade ham den mindre v\u00e6rdifulde skulptur p\u00e5 grund af skaden vides ikke. Leda med svanen fotograferer Brandt hende fra fotostativ p\u00e5 fliserne med selvudl\u00f8ser.<\/p>\n

Skulpturen har v\u00e6ret placeret to steder i Brandts Have. Oprindeligt blev den placeret i gr\u00f8ftehaven forenden af en akse i form af en lang gangsti gennem 3 rum fra huset til et point de vue i skovhaven. Den lange gang danner en akse p\u00e5 ca. 30 m. Aksen begynder ud for et vindue i husets nordvestlige del og g\u00e5r ubem\u00e6rket over en terrasse i baghaven gennem en port til opholdshaven og 2 trin ned ad et terr\u00e6nspring der optages af en kampestensmur til den pr\u00e6cise flisebel\u00e6gning i gr\u00f8ftehaven. Flisebel\u00e6gningen best\u00e5r af fortovsfliser (60 x 80 cm) der er anbragt pr\u00e6cist i forl\u00e6ngelse af hinanden. For enden af flisebel\u00e6gningen er dannet en udvidelse af endnu 4 fortovsfliser hvorp\u00e5 skulpturen st\u00e5r i midten af de fire fortovsfliser. Fortovsfliser er i overensstemmelse med et af Brandts principper om billige materialer til anl\u00e6g af haver. Fortovsfliser har gennem tiden ligget ubrugt hen p\u00e5 kommunens materielpladser og Brandt har foranlediget dem anbragt i egen have derfra.<\/p>\n

N\u00e5r skulpturen var vendt bort fra en betragter p\u00e5 stien kunne det h\u00e6nge sammen med tiden (1930), hvor datidens patriarkalske bluf\u00e6rdighed (eller Brandts kone Gerda Brandt) kr\u00e6vede at bryster og akten ikke blev vist direkte.<\/p>\n

P\u00e5 grund af den lille plads med de 4 fortovsfliser (120 x 180 cm) kan skulpturen betragtes fra alle sider. Man m\u00e5 dog ikke betr\u00e6de bedet med S\u00f8lvlys. Der findes et ganske fin synsvinkel til den afrundede rundskulptur fra den sydlige flisegang, men is\u00e6r fra b\u00e6nken i gr\u00f8ftehavens syd\u00f8stlige hj\u00f8rne.<\/p>\n

Da huset blev revet ned i 1967 p\u00e5 grund af \u00e6lde og ringe vedligeholdelse, har haven sikkert igen lidt af manglende opm\u00e6rksomhed og gartnerisk vedligeholdelse og den dav\u00e6rende stadsgartner sammen med kirkeg\u00e5rdsinspekt\u00f8ren flyttede skulpturen til forhaven i 1969. Efter huset var revet ned skabtes et h\u00e6krum hvor huset oprindeligt var, som faldt fint ind i Brandts id\u00e9 om rumopdeling af haven. Samtidig med at skulpturen blev flyttet fra gr\u00f8ftehaven, fjernede man ogs\u00e5 de 4 fortovsfliser hvor skulpturen oprindeligt stod. Det nye rums v\u00e6gge bestod af taksh\u00e6kke, avnb\u00f8gh\u00e6kke, thujah\u00e6kke og granrafte-hegn. Skulpturen blev ikke placeret p\u00e5 gr\u00e6sset men p\u00e5 en 15 cm h\u00f8j granitsokkel med en inskriptionsplade, der blev gemt p\u00e5 materielpladsen af bet\u00e6nksomme gartnere og genfundet i 2014.<\/p>\n

Skulpturen er erhvervet af Gentofte Kommune i (1945) 1951 for 3000,- kr. Kunstneren Kai Nielsen ville ikke v\u00e6re ved det tilskadekomne kunstv\u00e6rk, idet han ikke ans\u00e5 den for at v\u00e6re god nok.<\/p>\n

Pladen fors\u00f8ges nu p\u00e5sat fortovsfliserne i gr\u00f8ftehaven ved skulpturen med fort\u00e6llev\u00e6rdi om skulpturens placering i haven. I tidsrummet fra 1969 til 2010 (41 \u00e5r) er skulpturen mange gange fotograferet af kunstelskere og den rigtige placering er angivet som: Brandts have.<\/p>\n

P\u00e5 grund af det rigelige frirum omkring skulpturen (5 m til h\u00e6kke) ved placering i baghaven, har den m\u00e5ske v\u00e6ret s\u00e6rlig udsat for unge st\u00e6rke h\u00e6rv\u00e6rksm\u00e6nd, der forst\u00e5r at svinge tunge genstande. Der skal frirum til at svinge tunge ting mod skulpturen for at skade den. Der kendes ikke til h\u00e6rv\u00e6rk med placering i gr\u00f8ftehaven.<\/p>\n

Skulpturen har v\u00e6ret afbildet i mange tidsskrifter om skulpturer og haver gennem tiden.<\/p>\n

Tr\u00e6kassen med fast tag eksisterer i 1950 og anf\u00f8res opsat 1. november til 1. marts alt efter vejrliget.<\/p>\n

Ressumm\u00e9<\/p>\n

Skabelse 1918 af Kai Nielsen, \u00d8rnekulsvej 14<\/p>\n

1918 \u2013 1920 mislykket flytning, restaurering. Originalen anbringes i Brandts Have.<\/p>\n

1920 fotograferet i gr\u00f8ftehaven med ryggen til beskueren og med Brandt som baggrund<\/p>\n

1931-32 Skulpturen er angivet anbragt i Brandts Have<\/p>\n

1968 skade p\u00e5 skulpturen i gr\u00f8ftehaven<\/p>\n

1969 flyttet til baghaven<\/p>\n

2008 skade p\u00e5 skulpturen<\/p>\n

2009 skade p\u00e5 skulpturen repareres<\/p>\n

2010 flyttet fra baghaven til gr\u00f8ftehaven, hvor den oprindeligt var placeret efter tegning af Mogens Ellekvist<\/p>\n

2014 revnedannelser i sandstenen konstateret<\/p>\n

2016 Nationalmuseet reparerer skulpturen for 65.000 kr<\/p>\n

Kilder og autorer:<\/p>\n

Wikipedia<\/p>\n

Landskabsarkitekt Lene \u00d8rduk Hoffmann<\/p>\n

Tidligere stadsgartner Johannes Haugstrup<\/p>\n

Kunstbibliotikar Else Cajus Pedersen<\/p>\n

Kunstkonsulent Charlotte B. Sprog\u00f8 Petersen<\/p>\n

Landskabsarkitekt Ane Lunde (Foto af aksen fra det tidligere hus til Leda)<\/p>\n

Lokalhistorisk Arkiv, Brandts Arkiv, Arkivleder cand. mag. Mette Henriksen<\/p>\n

Driftsleder Helle B\u00f8gh Hansen<\/p>\n

Kirkeg\u00e5rdsleder Per Kristensen<\/p>\n

Arkitekt Jesper Sandfeld<\/p>\n

Gentofte R\u00e5dhus \u2013 Mariebjerg Kirkeg\u00e5rd<\/p>\n

Brandts Haves Venner<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Billede fra glasnegativer i Brandts Arkiv, Gentofte Bibliotek, hvor G. N. Brandt (1878 \u2013 1945) er fotograferet bag Leda med svanen og med Ledas sensuelle rygmuskulatur vendt mod kameraet. Foto: G. N. Brandt 1920. H\u00e6kken bag ved Brandt er Thuja som flere steder p\u00e5 kirkeg\u00e5rden og planterne mellem Brandt og skulpturen er S\u00f8lvlys (Cimicifuga racemosa) … L\u00e6s videre Notat om Leda med svanen<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"parent":135,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-201","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.havensvenner.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/201","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.havensvenner.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.havensvenner.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.havensvenner.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.havensvenner.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=201"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.havensvenner.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/201\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":206,"href":"https:\/\/www.havensvenner.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/201\/revisions\/206"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.havensvenner.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/135"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.havensvenner.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=201"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}